
Udstillingen er veloverstået. Tak til alle de frivillige, besøgende og Schackenborg Slot.
Her kan du se vores galleri fra Danmarks Smukkeste juleudstilling på Schackenborg Slot

”Follow Your Star”
Danmarks Smukkeste Juleudstilling— flyver nu videre.
To år i Herning, sidste år på Nr. Vosborg og nu skal vi til Schackenborg Slot i Sønderjylland. Julen på Schackenborg— vil blive udover det sædvanlige.
Naturen rykker ind—naturen i det sønderjyske vil være med til at omdanne Schackenborg til et sandt juleeventyr. Jeg vil tage udgangspunkt i at noget af Schackenborgs historie, som vil indgå i udstillingen, give det et kongelig pift og ikke mindst lede dig på vejen til din indre stjerne.
I de mange år, hvor jeg har lavet udstillingen, er der kommet kreative frivillige fra hele Danmark, som har hjulpet med at skabe Danmarks Smukkeste Juleudstilling. Danmarks Smukkeste Juleudstilling i er naturligvis smuk af udseende, men det smukkeste er det, der bliver skabt af de mange hænder, som vil kreativiteten. På juleudstillingen vil du blive inspireret til, hvordan du kan lave din egne ting, men du vil også kunne se noget, der er større, mere imponerende og storslået.
Kommentarer fra de mange, mange gæster, vi haft besøg af hvert år er: Imponerende, mageløst, rørende, kreativt, smukt – ja, jeg kunne blive ved. Det vigtigste er, at du bliver rørt af det, for når du kommer forbi, som gæst, vil du kunne se noget, du ikke har set andre steder. For denne Jul på slottet, den er specielt lavet til Schackenborg.
Der vil være en overraskelse, som jeg naturligvis ikke kan fortælle om her, men det vil I jo se, hvis I kommer på besøg. Der vil blive brugt tonsvis af naturmaterialer – så store mængder, at det er svært at forstå. Væggene og rummene på Schackenborg vil blive omdannet og Guldhornene vil komme tilbage! Vægge af mos, tæpper af blade, kogler og gran. Naturen bliver vist på en helt anden måde.
”Follow Your Star” er den poetiske del af udstillingen; at følge ens indre stjerne kan være svært, men nødvendigt. Jeg tror på, at vi alle er født med en livsopgave, og det er vigtigt, at vi finder den og tager den seriøs. For hvis ikke du finder din egen indre stjerne og løfter den, vil du heller aldrig kunne lyse for andre på din vej!
Jeg ved det lyder lidt mærkeligt, men sådan er det, og sådan bliver juleeventyr på Schackenborg vejen til din indre stjerne.
Vi ses på Schackenborg til Danmarks Smukkeste Juleudstilling 2021 ”Follow Your Star”.
Kærlig hilsen
Johnny Haugaard
